Kort beskrivelse
Dette familiedrevne hotel ligger meget centralt i en stille gade i Wiens hjerte, blot 10 minutters gang fra Stephansdom. Samtlige værelser og suiter på Hotel Das Tigra er rummelige og moderne, og har aircondition, satellit-tv, minibar, værdiboks samt badeværelse. Om morgenen kan du nyde stor morgenbuffet med mange typiske wienerretter. Wiens berømte seværdigheder, såsom Statsoperaen, Hofburg Palads og Burg Teater samt butiksgaderne Graben, Kohlmarkt og Kärntner Strasse, ligger i kort gåafstand derfra. Metrostationen Herrengasse (linje U3) ligger blot 3 minutters gang fra hotellet. I 1773 boede Mozart og hans far i en lille lejlighed i den historiske del af hotelbygningen fra det 16. århundrede, da de blev inviteret til at optræde for kejserinde Maria Theresia på slottet Schönbrun. På facaden til venstre for hotelindgangen kan man se en mindeplade for Mozarts første ophold i Wien.